Du er ikke logget ind: Log ind eller opret profil
 
Artikler

Nyt virk.dk lanceret på Drupal

Erhvervsstyrelsens ti år gamle indberetnings- og informationsside har fået en gennemgribende overhaling og er netop lanceret på en spritny Drupal platform.
Der er tale om en gennemgribende opgradering, der på den ene side strømliner de eksisterende funktioner og på den anden tilføjer nye og forhåbentlig værdiskabende elementer.

»Der er to store forskelle. Én er den nye brugergrænseflade, der skal gøre det nemmere for virksomhederne at finde rundt og lokalisere information. De får på den måde også hjælp til indberetninger – og hjælpen er der, hvor de har brug for det. Dvs. de skal ikke tilbage til en anden myndighedsside for at få hjælp. Det er mere brugervenligt, det er mere enkelt,« siger kontorchef Carsten Ingerslev og tilføjer:

»Den anden forskel er, at vi har lavet et helt nyt område, »Virk Data«, hvor vi udstiller erhvervsrelevant offentlig data, samt at vi trækker Startvækst ind under Virk.dk.«

Arbejdet med den nye version af Virk.dk har været i gang i lang tid. Den reelle implementeringsfase har kørt i syv-otte måneder. Carsten Ingerslev kalder da også projektet »rigtigt stort«, og der har været alt fra offentlige myndigheder til erhvervsorganisationer inde over udviklingsarbejdet. Nu skal hjemmesiden så stå sin prøve i virkelighedens verden, og kontorchefen er særdeles glad for, at det nu er kommet hertil.

»Jeg er selvsagt kisteglad. Målet var at være i luften inden første september, og det er holdt. Samtidig holder vores tidsplan og budget. Vi skal selvfølgelig lige hundrede procent i hus, før jeg er helt glad, men i en tid, hvor man taler om offentlige IT-skandaler, så er det en god følelse, når det hele kører som i olie,« siger han.

Uddrag fra: http://www.business.dk/vaekst/erhvervsstyrelse-er-klar-med-spritnyt-virk.dk

Drupal udvikling i projektet er leveret af Linkfactory A/S som på deres facebook-side skriver at de er lykkelige over det nye site og ikke mindst sitets performance.

0
Din bedømmelse: Ingen

  • Det er gratis
  • Du kan skrive artikler og tips
  • Du kan få hjælp eller hjælpe andre 
  • - og meget mere …