Du er ikke logget ind: Log ind eller opret profil
 
Artikler

Københavns Kommune vælger Drupal

Danmarks folkerigeste kommune, Københavns Kommune, har besluttet at flytte deres eksisterende hjemmeside www.kk.dk og deres intranet KKnet over på en ny fælles platform, der skal udvikles i Drupal.
Ifølge Københavns Kommune skal den nye hjemmeside styrke informationerne til og kommunikation med borgere, erhvervsliv og andre interessenter, så kommunens hjemmeside bliver den centrale indgang til kommunen. Det skal bl.a. ske ved mere målgruppeorienteret information, nem adgang til den digitale borgerservice og en højere grad af interaktionsmuligheder med brugerne, som f.eks. digitale skærmmøder mellem borgeren og sagsbehandlerne, hvor borgeren befinder sig i eget hjem.
Det nye intranet skal ifølge kommunen styrke kommunikationen fra ledelse til medarbejderne, understøtte og facilitere samarbejdet på tværs i kommunen og generelt gøre informationerne mere målgruppeorienteret.
Projektet sigter mod at etablere en version 1 på den interne platform 1.august 2012 og en version 1 på den eksterne platform 1. januar 2013.
Københavns Kommune afholdt den 14.september et orienteringsmøde hvor  leverandører af Drupal-udviklingskompetencer var inviteret og blev præsenteret for kommunens overordnede tanker omkring projektet.
Her fra Drupal.dk hilser vi projektet velkomment, i det vi naturligvis er klar over at det vil øge landets øvrige kommuners fokus på Drupal som et alternativ til de kommercielle CMS’er.
 

5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

1 kommentarer

Indsend kommentar

Ja, det er alletiders for Drupal OG kommunerne.
Jeg har selv opfordret til Brug OpenSource Drupal + Google Maps API til kommunernes hjemmesider i et indlæg på Digitaliser.dk under Operationaliser og standardiser det offentlige på nettet af Anna Ebbesen.

  • Det er gratis
  • Du kan skrive artikler og tips
  • Du kan få hjælp eller hjælpe andre 
  • - og meget mere …